Kapitel 5 – Uklart mandat og ubeslutsom styregruppe

I casen i kapitel 5 mangler Jens et klart mandat, hvilket er en udfordring, vi hører fra mange nye projektledere, ligesom vi ofte hører om en styregruppe, der skifter mening og er uenige. Vi skal se, hvordan det berører nogle grundlæggende træk ved projekter og skal håndteres på helt andre måder, end Jens umiddelbart troede. Hvordan gode råd kan lede en på afveje, og at man som projektleder har indflydelse på mere, end man tror. Vi kommer bl.a. ind på vilkårsparathed, projektets to aspekter, skævt syn på egen lederrolle, manglende ledelse af projektlederen, vigtigheden af gode relationer og det vanskelige i at skulle se på og håndtere sit projekt fra en anden vinkel, end man plejer. Du får bl.a. redskaber til at tydeliggøre dit mandat og til at undersøge, om uenigheder gemmer på interessante indsigter.